Dominica V Post Pentecosten

Min trofaste Gud og min borg, * min fæstning og min befrier,

Mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos, * han, som lægger folkene under mine fødder.

Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, * et menneskebarn, at du regner det for noget?

Mennesket ligner et vindpust, * dets dage er som en flygtende skygge.

Herre, sænk din himmel og stig ned, * rør ved bjergene, så de ryger.

Send dine lyn og spred fjenderne, * send dine pile og forfærd dem!

Ræk dine hænder ud fra det høje, befri mig og red mig fra de vældige vande, * fra de fremmedes magt;

Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Du, som giver kongerne sejr * og befrier din tjener David. Befri mig fra det onde sværd,

Og red mig fra de fremmedes magt! Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.

Vore sønner er som planter, der er fuldvoksne * i deres ungdom;

Vore døtre er som hjørnestolper, * udskåret til en paladsbygning.

Vore lagre er fulde * og rummer al slags forråd;

Vore får på markerne bliver til tusinder, titusinder; * vore okser er drægtige,

Der sker ingen uheld, de kælver ikke for tidligt. * Der lyder ikke klageråb på vore torve.

Lykkeligt det folk, der har det sådan, * lykkeligt det folk, der har Herren til Gud!

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Hver dag vil jeg prise dig, * jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

Herren er stor og højt lovprist, * ingen kan udforske hans storhed.

Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger * og fortæller om din vælde.

Om din højheds herlige pragt taler de, * jeg vil synge om dine undere.

Om din frygtindgydende styrke fortæller de, * jeg vil berette om din storhed.

De udbreder ryet om din store godhed * og jubler over din retfærdighed.

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Herren er god mod alle, * hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Alle dine skabninger, Herre, takker dig, * dine fromme priser dig.

De fortæller om dit herlige kongedømme * og taler om din styrke.

De vil kundgøre hans vælde for menneskene, * hans kongedømmes prægtige herlighed.

Dit kongedømme består i al evighed, * dit herredømme i slægt efter slægt.

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Herren støtter alle, der falder, * og rejser alle de nedbøjede.

Alles øjne er rettet mod dig, * og du giver dem deres føde i rette tid.

Du åbner din hånd * og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

Herren er retfærdig på alle sine veje, * han er trofast i alle sine gerninger.

Herren er nær ved alle, der råber til ham, * alle, der råber til ham i oprigtighed.

Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, * han hører deres råb om hjælp og frelser dem.

Herren beskytter alle dem, der elsker ham, * men alle de ugudelige udrydder han.

Min mund skal forkynde Herrens pris, * alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.

Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,

Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,

Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.

Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;

Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.

Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,

Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.

Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.